Boganmeldelse: Odinsbarn af Siri Pettersen

Odinsbarn er den første bog i en trilogi af Siri Pettersen. Bogen handler om en pige ved navn Hirka. I et samfund hvor alle har en hale, bliver der sat spørgsmålstegn ved at Hirka ingen har. Hirka bliver kaldt for Odinsbarn, og odinsbarn er en betegnelse for de blinde, som er en fjende. De blinde er frygtede, og Rådet bilder folket ind at de kan blive beskyttet af Ravnen og evnen.

Hirka går meget i møde og sætter spørgsmålstegn ved om hun har evnen, da hendes far tager livet af sig selv. Hun flygter fra Rådet og alle dem der vil hende ondt. Hirka finder hjælp fra folk og steder som hun ikke ville have troet kunne hjælpe. En tur til Ravnhov gør hende gode venner med høvdingen, da hun afviger et attentat.

Hirka får også hjælp af sin barndomsven Rime. Hirka og Rime har altid konkurreret efter hvem der turde mest. En uheldig hændelse gør at de flygter fra Rådet med døden i hælene og søger ly på Ravnhov. På Ravnhov planlægger de deres næste træk og lærer mere om de blinde.

Bogen er som sagt en trilogi, som kan mærkes ved den ”cliffhanger” som Siri Pettersen efterlader os med i slutningen af denne bog. Personligt synes jeg selv at den er lidt lang i optrækket, men jo længere ind man kommer i bogen, jo mere spændende bliver den. Med hensyn til spænding i bogen, formår Siri Pettersen at lade os sidde på randen af at blive sindssyg.

Hvis man er til fantasy og kan lide at følge en ung piges færden til at blive en ”kvinde” der ved hvad der skal gøres, er Odinsbarn af Siri Pettersen noget for dig. Jeg kan kun give den masser af ros, og ser personligt frem til at kunne læse videre i trilogien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.