Månedens Album: Februar

Car Seat Headrest: Twin Fantasy

Godt inde i det nye år, er det blevet tid til at udnævne det bedste album fra februar. Valget er faldet på Car Seat Headrests Twin Fantasy, der udkom midt i måneden. Overordnet set ville jeg kalde genren indie rock, men mange andre labels kan bruges om Car Seat Headrest bl.a. lo-fi, shoegaze og elektronisk. Hvad der definerer Car Seat Headrest mere end genren, er deres konstante melankoli og depressive tekster. På det nyeste album er der endnu en ny fællesnævner, alle sangene er karakteriseret af en ”stream of consciousness” tilgang og en selvbevidsthed om at være musik. Derfor er det et album der meget direkte kommunikerer sine følelser. Skulle det beskrives med et ord, ville det være katartisk. Du bliver hevet helt ind i dig selv, og får løst op i alle dine følelser.

13 minutters følelsesrejse

En ting at være forberedt på hvis man vil høre albummet, er dets længde. I alt kommer det op på en time og 11 minutter, fordelt på 10 sange. To af disse sange, Beach Life-in-Death og Famous Prophets (Stars), er henholdsvis 13 og 16 minutter lange, så man kan roligt sige det er et album man ikke bare lige hører. Disse to sange er også tydelige eksempler på den ”stream of consciousness” tidligere nævnt. Flere gange imens jeg hørte disse to titler, troede jeg der var skiftet til en ny sang. Det er fordi disse sange ikke bevæger sig igennem et vers, omkvæd og bro, som vi er vant til. Det eneste der forbinder delene af sangene er en fælles følelse, og en sangtitel. De udforsker denne følelse på en rejse gennem vidt forskellige tempoer og genrer.

Vokale eksperimenter

På vokal og tekstsiden bliver der også eksperimenteret og leget med normerne. Sangen Nervous Young Inhumans glider halvvejs igennem over i spoken word om godt og ondt, livet og religion. Pludseligt bliver du også mindet om at du sidder og lytter til en sang, når Will Toledo spørger ”Is this on?” i samme sang. Eller i Bodys med linjen ”Is it the chorus yet?”.  Denne selvbevidsthed løber gennem hele albummet, og medvirker til at skabe en melankolsk og angst atmosfære.

Komplet fordybelse

Alt i alt er det et super velproduceret album med super sange, men det bliver aldrig et album man synger med på eller har kørende på repeat, som det tidligere album Teens of Denial gjorde for mig da det udkom. Det her er et album der indbyder til komplet fordybelse. Så, læg dig i din seng, slå shuffle fra, sæt Twin Fantasy på, luk øjnene og nyd hvert vidunderlige minut.

redigeret af: Julius Lange Finkas

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.