Lettere aggressiv guide til 1.G’ere

Ironi kan forekomme

Lær at gå ordentligt!

Gange, trapper med mere er til bevægelse, og hvis du absolut skal stoppe op for at tale med alle dine venner, så gå venligst ind til siden.

Hvis du endelig GÅR på gangene, så foretrækkes det, at du går som i trafikken. Altså; Hold dig til højre side!!

Trappetårnet er ikke stedet man står og snakker. Der er mennesker nok i forvejen, så derfor nytter det ikke noget, at stoppe op på halvvejen for lige at få det sidste sladder. GÅ!

Hvis du er en af dem, der hører musik i foyeren, så er det UD. Det er dårlig tramp, og for at være helt ærligt, så er der ikke nogle der syntes om det – hverken 1. – 2. eller 3.G’ere for den sags skyld. I er ikke seje.

Vi kender allesammen bedstevennen, Mandag. Dette er ikke en dag, hvor man griner så højt i foyeren, at alle er ved at falde ned af stolen eller brækker sig (tak for den…). Det er absolut et no-go and we don’t like it.

Kantinen

Åh, den kantine. Den er svær at finde ud af, det må man indrømme, men nu får I lige en hjælpende hånd.

Der er to ting man skal have styr på, når man skal i kantinen. Nemlig om man har bestilt eller ikke har.

  • Hvis du HAR bestilt, skal du IKKE stille dig i køen. Så skal du stille dig ved kølediskene (eller der ved tavlerne). Der skal du blot sige, hvad du har bestilt, modtage din mad af kantineGUDEN og smutte.
  • Hvis du IKKE har bestilt, skal du STÅ i køen. I køen skal du beslutte dig for, hvad du vil købe, og ikke først når du står og snakker med Andrew. Det tager for lang tid, og du bliver sikkert sprunget over.

Værs’go!

Meld dig ind i nogle udvalg og vær engageret. Det bliver tre røvsyge år, hvis du går i skole kun for at gå i skole + der skal være nogen til at arrangere fester og løjer – også når de fantastiske 3g’er er gået ud.

Toiletterne…

Der er ingen grund til at gå 7 mennesker på toilettet, hvis der alligevel kun er en der skal tisse. Vi ved godt, at du synes det er fedt at se dig selv i spejlet, og at din veninde ikke vil se lonely ud, når hun går der fra, men tag jer lige sammen. Det her er ikke 5. klasse eller en gyserfilm, så der er ingen grund til at fylde den trange plads på toiletterne med et tisse-heppekor.

Sidst men ikke mindst

Brug Common sense! Det betyder ikke komme metal i mikrobølgeovnen, smid toiletpapiret i toilettet ikke ved siden af og lad være med at larme når nogen holder oplæg i salen #jensboe

Som forhenværende 1.G’ere, ved vi at det kan være presserende at være 1.g’er. Man tror stadig man er “de nye”, og at alle forventer noget af en. Man skulle tro at alle 2. og 3.G’ere var mere integrerede, men sandheden er, at vi stadig heller ikke kan finde ud af Nørre. Så slap af! Vi er alle “nye” og vi lærer alle sammen hele tiden noget nyt. Man får hele tiden nye fag, nye venner og nye lokaler! Altså vi skal alle sammen lige lære studiecenteret at kende igen, efter det blev lavet om i sommerferien.

Det er vigtigt, at vi alle føler os velkomne og tilpas på Nørre, så please sørg for at være opmærksomme på hinanden, som Nørre-elever. Der skal være plads til alle.

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.