Nørre Studios: PUTTE EDITION – Emil Sciera Albarts

Nørre Studios er en serie, der fokuserer på stilen her på Nørre. Vi kommer med dybdegående artikler om elever og deres stil, der vil indeholde interviews og billeder. Formålet med denne serie er at komme ud med det budskab, at Nørre Gymnasium er for alle. Det er lige meget hvordan og hvorledes, du klæder dig, for vi mener, at Nørre ikke har én stil, som skal følges. Vi mener derimod, at Nørre er en enhed, der samler mange forskellige mennesker fra forskellige familier, kulturer og klasser. På Nørre kan man udtrykke sig, som man vil, og gennem hvad man vil – om det så er igennem sit tøj eller det udvalg, man er med i. Vi vil derfor hver måned sørge for, at alle er repræsenteret i  “Nørre Studios”, hvor der er plads til en hver.

Denne gang har vi fået lov til at interviewe Emil fra 1.Gc, som efter grundforløbet skifter til biokemi/psykologi. Det er altså en vaskeægte putte, som vi har fat i folkens! Enjoy!

Hvordan beskriver du selv din stil ?

Emil: Øhm, det ved jeg ikke helt. Meget afslappet – altså jeg klæder mig efter vejret. Jeg hader at fryse, så hvis det er en kold dag, tager jeg meget tøj på. Ellers finder jeg bare lige det, der ligger fremme. Jeg magter aldrig at ligge rent vasketøj på plads, så det er bare det første jeg ser, når jeg står op. Jeg klæder mig helt klart praktisk efter vejret. Men jeg har dog aldrig været sådan en type, der tager sandaler eller sådan noget på om sommeren.

 

 

Har du et bestemt kendetegn ved din stil?

Emil: Altså, jeg har min ‘Bevar Christania’-hættetrøje, som folk plejer at sige er meget “basket”, afslappet stil. Folk spørger nogle gange, om det er pga. politiske overbevisninger, at jeg har den, men jeg synes egentlig bare, at den er meget fed, hahaha.

Og så har jeg mine ringe. På et tidspunkt havde jeg flere, og det kunne jeg vildt godt lide. Men nu har jeg mistet dem til nogle fester, men det var også lidt et kendetegn.

Hvor er dit tøj fra?

Emil: Mine bukser er fra Jack and Jones. Jeg købte dem på Black Friday, da alle de ældre modeller blev genindsat. Min hættetrøje har jeg købt af en venindes veninde. Min jakke er fra Berlin Nike store, og mine sokker er fra Nike Factory Store ude i BIG. Mine HUF-sko er en fødselsdagsgave fra mine forældre, og min ring er fra en eller anden lille butik, der lå på strandkanten i Spanien.

Hvorfor har du valgt dette outfit i dag?

Emil: Jeg vælger normalt ikke mit tøj ud som sådan, da jeg bare tager det første på, som jeg kan finde. Dog kan jeg godt lide at have flere forskellige farver på, som i dette tilfælde er blå, rød og grøn.

Hvor får du din inspiration fra?

Emil: Øhm, det er ikke ligefrem inspiration, det er måske mere tøjet. Meget af det har jeg fået af en barndomsven, som er et par år ældre end mig, og vi har meget den samme stil, så det har jeg fået, når han på et eller andet tidspunkt er vokset ud af det. Nu er jeg så blevet størrer end ham, så nu er det omvendt, hahaha. Men ellers er det der min inspiration kom fra, ikke rigtig fra kendte eller lignende – ikke lige i øjeblikket i hvert fald.

Har du et styling tip? do/don’t

Emil: Det ved jeg sgu ikke helt… Lad være med bare at have kedelige farver på. Det er fedt, hvis tøjet skiller sig lidt ud og ‘skinner’. Jeg tænker, at neongul måske er lidt meget, men det må gerne skille sig ud, så det ikke ligner det, som alle andre går og har på. Man skaber lidt mere sit eget image og personlighed, som skiller sig ud. Det er det man kan med tøj; vise hvem man er.

Til slut i interviewet skete der noget ret magisk. Vi spurgte Emil, om han havde andet på hjertet, og de magiske ord kom frem; “Jeg kan faktisk rigtig godt lide folks tøjstil på Nørre. Altså, der er selvfølgelig alle de der hypebeast-mennesker som alle sammen går i det samme mærke” (Dem skal der også være plads til, kære nørre-elever, men se nu): “Men det er rigtig fedt at se folks tøj – om det er genbrug, H&M eller noget helt andet. Så bare det, at de gør noget specielt ud af det. Såsom tørklæder eller alle mulige flotte smykker. Det er meget fedt her på Nørre, at de unge, der går her, skiller sig så meget ud i forhold til andre unge.”

 

Skønne ord fra Emil! Nørre er noget for sig, og det skal vi holde fast i!

 

Vi er selvfølgelig snart tilbage med flere trendsættere.

Hvis I kender nogle seje Nørre-elever med en fed eller anderledes tøjstil, så kontakt os på Lectio.

 

Artikel af Isabella Alba Sie 2.m, Megan Emma Lewis 2.m og Naomi Yamakawa Meyrowitsch 2.m

Billeder af Naomi Yamakawa Meyrowitsch 2.m

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.